top of page

Udfordringer er ofte en katalysator for forandring

me.jpg

Interview med Søren Thomsen,

stifter af Netminds og InterLogic

Jeg startede en anden virksomhed kaldet InterLogic for næsten 20 år siden, som idag beskæftiger ca. 350 medarbejdere i Danmark, Polen og Ukraine. I ca. lige så lang tid har der været mangel på IT-specialister. Iflg. en undersøgelse fra April 2022 gennemført af Rambøll har 4 ud af 5 danske IT-virksomheder problemer med rekruttering. Mere end halvdelen har sagt nej til ordrer og nye kunder. Outsourcing har været en mulig løsning på ressourceproblemet. Det har det i hvert fald været for mange, som har opbygget udviklingsteams i Ukraine og Polen. For andre har tanken ligget fjernt. Men det vil vi gerne ændre på med Netminds.

Corona ændrede alt

Når jeg spurgte ind til, hvorfor outsourcing ikke blev overvejet, handlede det meget om at være onsite. Fair nok. Så kom Corona og ændrede vores arbejdsmønster fra den ene dag til den anden. Alle var tvunget til at arbejde hjemmefra og holde online møder. Selv vores børn skulle vænne sig til at være i skole online. Det er gået overraskende fint. Produktiviteten er ikke faldet. Nærmest tværtimod viser de foreløbige resultater, og nu vil medarbejderne ikke rigtig tilbage igen. I hvert fald ikke i samme omfang, som det var før.

​

Det er sikkert afhængigt af land, branche og rolle. Man kan inddele medarbejderne i 3 grupper: 1) Dem der kommer på kontoret hver dag. 2) Dem der møder ind 2-3 dage om ugen og 3) Dem der altid arbejder hjemmefra med få undtagelser. Mit gæt er, at 25% vil være på kontoret hver eneste dag. Dem der møder ind 3 dage om ugen eller mere vil udgøre 50%, og dem der altid arbejder remote vil udgøre 25%. Den sidste gruppe opstår også ved, at vi ikke altid kan finde den rigtige medarbejder, hvor vi har kontor.

medarbejderproduktivitet_graf.webp
bedre-worklife_graf.webp
50% vælger os fra, hvis vi ikke tilbyder remote

Som arbejdsgiver er jeg fortsat nervøs for virksomhedskulturen. Kan vi knytte folk sammen, når de ikke mødes hver dag, og hvilken rolle spiller vores kontor i fremtiden. Vi opfinder nye måder at være sammen på. Men rigtig mange vil overveje at skifte job, hvis vi insisterer på, at de skal komme på kontoret hver dag ligesom før. Og når vi søger nye medarbejdere indskrænker det udvalget af kandidater betydeligt. Måske omkring 50%. Der er mange dygtige folk, som udelukkende går efter remote jobs. Iflg. en undersøgelse foretaget af Dansk Industri angiver 58% af virksomhederne, at hjemmearbejde tilbydes for at tiltrække medarbejdere.

Aarhus og GdaÅ„sk er lige langt fra København

Og det er her spørgsmålet melder sig. Hvis man er remote, er der vel ingen forskel på, om man sidder det ene eller det andet sted? Hvis det er fint, at vi ses dagligt på Microsoft Teams og hver anden eller tredie uge mødes i København, er der nærmest ingen forskel på, om man sidder i Aarhus, Göteborg eller GdaÅ„sk til daglig. Fra GdaÅ„sk tager det 1 time med Ryanair for at være i København, så både økonomisk og tidsmæssigt kan man være onsite ganske ofte.

 

Det åbner pludselig op for en masse muligheder og løsninger på vores rekrutteringsproblem i Danmark. Det er det, som er ideen bag Netminds: Remote konsulenter, der også kan være onsite. 

​

Vi er plan B

Plan A er selvfølgelig at rekruttere en dygtig medarbejder tæt på din virksomhed, som har lyst til at komme på kontoret hver dag. Held og lykke med det. Det er ikke umuligt, men der er simpelthen ikke er nok IT-specialister i Danmark til, at alle kan være så heldige. Vi er plan B, hvilket er bedre end at sige nej til opgaver, fordi man ikke har ressourcer.

Screenshot 2022-05-26 at 22.54 1.png
bottom of page